Religionshistorie

Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning. Det udforskes ofte gennem komparative studier af forskellige religioner, således kaldet komparative religionsstudier. Religionshistorie er gennem årene blevet påvirket af forskellige teorier af både indefra- og udefrakommende teoretiske strømninger. Eksempelvis kan strukturalismen nævnes i denne sammenhæng, ligesom marxismen har haft stor betydning for fagets forståelse af religion.

Religionshistorie er traditionelt et tekstlæsningsfag, selvom også materielle fund, billeder og i nyere tid båndoptagelser og film er en del af materialet. Forskeren forsøger gennem filologisk og kildekritisk analyse samt ved hjælp af historiske og kulturelle studier at sætte sig ind i en religions tekster og andre materialer og i religionens samtid og bredere kulturelle sammenhæng.

Flere forskere og tænkere har haft stor indflydelse på fagets udvikling. Følgende kan nævnes som eksempler:

• Friedrich Max Müller, krediteres almindeligvis som fagets grundlægger.
• Mircea Eliade, myteforsker
• James Frazer, evolutionistisk antropolog, som var med til at udvikle begreber som myte, kult og rite i en religionshistorisk kontekst
• Claude Lévi-Strauss, strukturalist og ritual- og myteforsker
• Victor Turner, har forsket i overgangsriter
• Georges Dumézil, indoeuropæisk forsker
• Michel Foucault, postmodernist, poststrukturalist og diskursteoretiker
• Karl Marx, marxist
• Edward Burnett Tylor, evolutionistisk antropolog, som var med til at udvikle den *komparative religionshistorie