Richard M. Stallman | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | rms, Saint IGNUcius |
Født | Richard Matthew Stallman 16. marts 1953 (71 år) Manhattan, New York, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Boston |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, Massachusetts Institute of Technology, Harvard School of Engineering and Applied Sciences |
Medlem af | National Academy of Engineering, American Academy of Arts and Sciences, Free Software Foundation, GNU Project |
Beskæftigelse | Dokumentardeltager, aktivist, opfinder, programmør, ingeniør, blogger |
Fagområde | Fri software |
Faglig interesse | Fri software |
Deltog i | Free software, free society[1], The Free Software Movement[2] |
Arbejdsgiver | Free Software Foundation, Massachusetts Institute of Technology (til 2019) |
Kendte værker | GNU Manifesto, GNU Emacs, GCC, Jinnetic Engineering, Made for You med flere |
Bevægelse | Frie softwarebevægelse, altermondialisation |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Grace Murray Hopper Award (1990), MacArthur Fellowship (1990), doctorat honoris causa de l'université Pierre-et-Marie-Curie (2016), EFF Award (1998), Æresdoktor fra Bruxelles Universitet (2003) med flere |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Richard M. Stallmans hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Richard Matthew Stallman (født 16. marts 1953) er kendt under initialerne RMS. Han er helt central i fri software-bevægelsen og er grundlægger af GNU-projektet og Free Software Foundation.
Hans oplevelser med kommercialiseringen af de tidlige Unix-systemer og deraf afledte ikke-tekniske forhindringer i hans virke som programmør[3] fik ham til at overveje de ikke-kommercielle, etiske og ideologiske aspekter, han ikke mener bør have kommercielle hensyn. Disse tanker ledte til hans meget udbredte softwarelicens GNU General Public License (GPL), som han udgav d. 28. februar 1981[4].
GPL-licensen dækker, hvad han spøgefuldt kalder copyleft: anvendelsen af copyright-lovgivningen, som begrænser udbredelsen af værker. Han ønsker det modsatte nemlig at give brugere vidtstrakt og uigenkaldelig adgang til værker, der af forfatteren licenseres under GPL.
RMS er selv en bemærkelsesværdig programmør, der har bidraget til fri software som teksteditoren Emacs, oversætteren GCC og aflusningsprogrammet gdb, som alle er en del af GNU-projektet.
Hans indflydelse er væsentlig i de moralske, politiske og juridiske rammer for fri software-bevægelsen, som er alternativet til proprietær software-udvikling og -distribution. Værktøjer og delkomponenter i GNU-projektet anvendes i udstrakt grad i forskellige computersystemer der udspringer af fri software.
Ud over sine direkte bidrag som programmør, har Stallman haft indflydelse i arbejdet med standardisering af Unix i arbejdsgruppen omkring "The Single Unix Specification". Det var blandt andet hans forslag at navngive standarden POSIX[5][6], som en måde at undgå brug af det varemærkebeskyttede navn "Unix".