Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Rolf Krake

Denne artikel omhandler den danske sagnkonge. Opslagsordet har også en anden betydning, se Rolf Krake (skib).
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich.
Rolf Krake og hans svoger Hjarvard.

Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra LejreSjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum. Snorres yngre Edda fortæller i Skaldskaparmal, hvordan Rolf og hans kæmper sikrer sig guldringen Sviagris hos den svenske kong Adils. Rolfs fjende Adils var også hans stedfar, gift med Rolfs mor Yrsa. Rolfs regeringstid regnes som en guldalder for Danmark, men endte brat, da Rolf blev myrdet af sin svoger Hjarvard.

Rolf er også summarisk omtalt i det latinske resumé af Skjoldungesagaen (selve sagaen er gået tabt). Rolf optræder i det tidlige engelske Beowulfkvad under navnet Hrothulf. Rolf er søn af Helge, Roars bror. Tilnavnet "Krake" (= "tynd stang", som i "kraken"), fik Rolf af en mand, der havde forventet den berømte konge at være større af skikkelse. Storsindet takkede Rolf for tilnavnet og lønnede manden med en guldring.[1]

Almindeligvis regnes lejrekongerne som mytiske skikkelser, men der er også blevet argumenteret for, at flere faktisk har været konger i Danmark.[2] En Rodulf (Rolf) var konge over herulerne, mens de holdt til ved Donau, og Fravita (Frode) er navnet på en gotisk konge/hærfører,[3] mens Halfdan, Roar og Helge er fordanskninger af navne på hunniske hærførere.[4]

  1. ^ Fredrik Paasche: Landet med de mørke skibe (s. 171), forlaget Aschehoug, Oslo 1977, ISBN 8203078443
  2. ^ L. Hedeager: Iron Age Myth and Materiality. An Archaeology of Scandinavia AD 400-1000. London/New York 2011. Side 224ff.
  3. ^ N.C. Lukman: "Frode Fredegod – den gotiske Fravita". Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. Bind 91 1981, nr. 299. Side 13f.
  4. ^ N.C. Lukman: "Skjoldunge und Skilfinge. Hunnen- und Herulerkönige in ostnordischer Überlieferung". Classica et Mediaevalia Dissertationes, nr. 3. København 1943

Previous Page Next Page