Sassanideriget | |||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Imperium | |||||||||||||||
224–651 | |||||||||||||||
Sassanideriget under sin største udstrækning. | |||||||||||||||
Hovedstad | Ctesiphon | ||||||||||||||
Sprog | Middel Persisk[3] | ||||||||||||||
Religion | Zarathustrianisme (Statskirke) Kristendom Jødedom | ||||||||||||||
Regeringsform | Enevælde | ||||||||||||||
Shahanshah | |||||||||||||||
• 224–241 | Ardashir 1. | ||||||||||||||
• 632–651 | Yazdegerd 3. | ||||||||||||||
Historie | |||||||||||||||
28. April | |||||||||||||||
• Muslimsk erobning af Iran | 633–644 | ||||||||||||||
• Fald til Muslimerne | 651 | ||||||||||||||
|
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr. til 651. Dynastiet mistede magten, da den sidste sassanidiske shah, Yazdegerd 3., led nederlag efter 14-års kamp for at fordrive det tidlige kalifat, som gjorde Iran til det første muslimske rige.
Sassanideriget omfattede under dets største udstrækning dele af nutidens Iran, Irak, Armenien, Afghanistan, Tyrkiet, Jordan, Israel, Libanon, Syrien, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Qatar, Bahrain, Yemen, Oman, Indien, Kasakhstan, Forenede Arabiske Emirater, Saudi Arabien, Pakistan, Rusland, Egypten og Kirgisistan. Sassaniderne kaldte riget Iranshahr og Eran.
Sassanidernes tidsalder er en af de mest betydningsfulde i Iran. På mange måder stod sassaniderne på det højeste stade inden for den iranske kultur, og de ledede det sidste iranske rige inden dets nederlag til muslimske styrker og befolkningens omvendelse til islam. Sassanidernes indflydelse nåede kulturer langt fra rigets grænser: det vestlige Europa[4], Afrika[5], Kina og Indien[6]. Denne indflydelse fortsatte i den tidlige islamiske verden. Dynastiets enestående og aristokratiske kultur omdannede under kraftfulde ledere den muslimske erobring af Iran til en iransk renæssance.[7] Meget af det, der blev kendt som muslimsk kultur inden for arkitektur, digtning og tæpper, bogillustrationer etc. blev overført fra sassaniderne til hele den muslimske verden.[8]