Siegfried Saloman

Ikke at forveksle med cellisten Siegfried Salomon

Siegfried Saloman (født Salomon) (2. oktober 1816 i Tønder – 22. juli 1899 på Dalarö, Sverige), var en dansk violinist og komponist.

Siegfried Saloman var søn af købmanden, Isak Salomon (1782-1848) og Veilchen Geskel (1787-1836). Han var bror til kunstneren og grundlæggeren af Göteborgs kunstmuseum, Geskel Saloman (1821-1902), og til Nota Saloman (1823-85), der var stabslæge for hæren.^[1] Da faderens forretninger ikke længere gik så godt, flyttede familien til København i 1829. Allerede som 12-årig havde Siegfried Saloman optrådt som violinist, og i København fortsatte han sine studier, bl.a. hos J.P.E. Hartmann. I 1838 modtog han et 3-årigt rejselegat, som han brugte til et ophold i Dessau, hvor han studerede musikteori og komposition hos Friedrich Schneider. Det sidste halve år af legatperioden tilbragte han i Dresden, hvor han videreuddannede sig i violin hos Karol Lipiński.

Han var siden lærer i København, Tyskland og St. Petersborg. Sammen med sin hustru, den svenske operasanger Henriette Nissen, foretog han omfattende koncertrejser i Europa. Parret blev gift i 1850 i Berlin. Efter hustruens død i 1879 var han bosat i Stockholm.

Hans første syngestykker, Tordenskjold i Dynekilen og Diamantkorset fik ingen succes i København, og hans tredje syngestykke, Hjertet på prøve, blev ikke optaget. I 1847 forlod han derfor København og rejste til Tyskland. Her fik han opført Diamantkorset, der blev vel modtaget i bl.a. Berlin og Leipzig. I 1850 blev han inviteret til Weimar af Liszt, og her blev hans komiske opera, Das Korps der Rache, opført. I sine år i Stockholm fik han dels opført en række af sine tidlige værker, dels skrevet en række nye.

Han døde efter et par års svagelighed under et sommerophold på Dalarø.

1. ^ Ida Johnsen: Memoirer og Breve, s. 158