En smagsdommer er en person, der (berettiget eller uberettiget) tilskrives en grad af faglig ekspertise, og som derved påvirker andres valg indenfor det pågældende område; det kaldes smagsdommeri. Ordet i de seneste år fået en negativ klang, da det ofte er svært at skille faglig kompetence fra holdninger, men smagsdommeri er ikke et udtryk for eksperters udtalelser i almindelighed. Ekspertudtalelser betegnes først som smagsdommeri, når eksperten går fra neutrale faglige observationer til anbefaling af en bestemt politik.
Udtrykket fik en voldsom opblomstring efter at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen – kort efter valgsejren 21. november 2001 – i sin nytårstale 1. januar 2002 kritiserede det statslige smagsdommeri og annoncerede en oprydning i mængden af statslige nævn og udvalg. Den præcise formulering var:
Se Statsministerens nytårstale 2002 på Wikisource |
Med regeringen Anders Fogh Rasmussen III skrives 29 nye kommisioner og råd atter ind i regeringsgrundlaget, hvilket har fået nogle til at hævde, at smagdommeriet vender tilbage.[1]
Opblomstringen efter Anders Fogh Rasmussens brug af ordet var øjensynlig grund til at et kunst- og kulturprogram på DR2 fik titlen Smagsdommerne og hans regering indførte begreber som kulturkanon og demokratikanon en udvidelse af smagdommeriet.