Spanair Flight JK 5022 | |
---|---|
Generelle informationer | |
Dato | 20. august 2008 |
Årsag | Pilotfejl/Flyet var ikke korrekt indstillet forud for takeoff |
Sted | Barajas Lufthavn, Madrid, Spanien |
Passagerer | 162 |
Besætning | 10 |
Sårede | 18 |
Døde | 154 |
Overlevende | 18 |
Flytype | McDonnell Douglas MD-82 |
Flyselskab | Spanair |
Registrering | EC-HFP[1] |
Lettede fra | Barajas Lufthavn |
Destination | Gran Canaria Lufthavn, Gran Canaria, Spanien |
Spanair Flight JK 5022 var en flyvning med et McDonnell Douglas MD-82-fly, registreringsnummer EC-HFP, der forulykkede umiddelbart efter starten 20. august 2008. Flyet var på en kortdistanceflyvning fra Barajas Lufthavn i Madrid til Gran Canaria Lufthavn på Gran Canaria, Spanien, og var lettet fra startbane 36L i Barajas Lufthavn klokken 14.45 CEST umiddelbart før ulykken indtraf. Ulykken var Spanairs (en del af SAS Group) første ulykke med dødelig udgang i selskabets 20-årige historie, den 14. fatale ulykke og 24. ulykke samlet med MD-80-fly. Ulykken med 154 omkomne, heraf syv af dem på vejen til hospitalet, var den dødeligste flyulykke i spansk flyvning siden flyulykken på Tenerife i 1977 med 583 omkomne.[2]