En sportrekant er tre jernbanespor eller sporvejsspor, der er knyttet sammen i en tillempet trekant, idet der ved hver af dem er et sporskifte, der fører hen til de to andre. De kan bruges til at forbinde tre strækninger med hinanden eller til at foretaget trekantvendinger.
Sportrekanter kan laves med både enkeltspor og dobbeltspor. I sidstnævnte tilfælde kan der helt eller delvist benyttes niveaufri udfletninger, hvilket er dyrere og fylder mere, men som til gengæld også er sikrere, idet man undgår krydsning i niveau med spor i modgående retning.