Steen Steensen Blicher Dansk litteratur Romantikken | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 11. oktober 1782 Vium Sogn |
Død | 26. marts 1848 (65 år) Spentrup |
Nationalitet | Danmark |
Bopæl | Aunsbjerg Randlev Præstegård København Thorning (1819-1825) Spentrup (1825-1847) Randers (fra 1797) Vium Sogn |
Far | Niels Blicher |
Ægtefælle | Ernestine Juliane Blicher (født Berg) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Oversætter, forfatter, præst, digter |
Arbejdssted | Spentrup Kirke (1825-1847) |
Kendte værker | Præsten i Vejlby, Sildig Opvaagen |
Genre | romaner/noveller/digte/ |
Litterær bevægelse | Romantisme |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Steen Steensen Blicher (født 11. oktober 1782 i faderens præstegård i Vium[1], død 26. marts 1848 i Spentrup) var en dansk præst og forfatter, søn af Niels Blicher. Han tog embedseksamen fra pastoralseminariet i 1809. Blicher virkede som præst i Thorning og i Spentrup, men er bedst kendt for sine digte, noveller og oversættelser af internationalt kendte værker. I hans levetid blev Stavnsbåndet ophævet og Folkeskolen indført, og han var fortaler for almuens ret til politisk indflydelse. Andre begivenheder i hans levetid var Statsbankerotten, englændernes bombardement af København og beslaglæggelse af den danske flåde og afståelsen af Norge til Sverige. Herefter fulgte en tid i bl.a. litteratur, kaldet Biedermeier, som skildrede idylliske begivenheder og hjemmeliv, noget som Blicher ikke tilsluttede sig eller skildrede.