En sukkerfabrik eller et sukkerraffinaderi er et produktionsanlæg, som bruges i Sukkerindustrien til at raffinerer råsukker til hvid raffineret sukker, eller raffinerer sukkerroer til sukker.
Mange sukkermøller fremstiller råsukker, som er sukker med melasse. Det giver mere farve og flere indholdsstoffer end det hvide sukker, som normalt anvendes i husholdningen, i sodavand og madvarer. Rørsukker behøver ikke raffinering, mens sukker fra sukkerroer stort set altid skal have fjernet den kraftige, uønskede smag af roer. Raffineret sukker er mere end 99 % ren sukrose.
Råsukker bliver videreforarbejdet til rent hvidt sukker på lokale raffinaderier eller solgt til lokal industri og forbruger eller eksporteret til raffinaderier i destinationslandet. Sukkerfabrikker ligger ofte i områder, hvor forbruget af sukker er højt som Nordamerika, Europa og Japan. Siden 1990'erne er der opført mange højteknologiske sukkerfabrikker i MENAPT-området; dvs. Dubai, Saudi Arabien og Algeriet. Verdens største sukkerraffinaderivirksomhed er American Sugar Refining, som har afdelinger i Nordamerika og Europa. Der er 115 sukkerfabrikker i Europa, og de fleste drives af naturgas.[1]
Mange sukkerfabrikker til raffinering af sukkerroer er ofte kun i funktion en del af året ved høsten[2] i den såkaldte "roekampagne" som i Danmark starter i sidste halvdel af september, og det besluttes en måned før. Kampagnen varer til omkring nytår,[3] men er afhængig af vejret.[4] Økologisk sukker produceres for sig.[3] Sukkermøller til sukkerrør er derimod ofte i brug hele året.