Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Sven Folmer Thomsen

Sven Folmer Thomsen (16. november 1928Frederiksberg10. oktober 2023 i Holte)[1] var en dansk jurist, fhv. direktør, bestyrelsesmedlem og medstifter af Dansk Arbejdsgiverforening.

Thomsen tog juridisk embedseksamen i 1954 og begyndte året efter i forsikringsbranchen. Fra 1960 arbejdede han i arbejdsgivernes organisationer og var fra 1975 til 1990 direktør for Jernets Arbejdsgiverforening, og derefter frem til 1992 direktør for Industriens Arbejdsgivere, der senere blev til DI - Dansk Industri. Han var desuden med til at stifte Dansk Arbejdsgiverforening.

Derudover har han været dommer ved Arbejdsretten og har siddet i en lang række bestyrelser, heriblandt var han fra 1992 til 1999 formand for Oticons bestyrelse. Fra 1988 til 2006 var han desuden bestyrelsesmedlem i Kunst På Arbejde.

Sammen med Ebbe Nielsen kan Sven Folmer Thomsen tilskrives en stor del af æren for, at lønmodtagere i Danmark i dag har en arbejdsmarkedspension. Han skrev under på den første aftale om en arbejdsmarkedspensionsordning i 1991 på det private arbejdsmarked. Pensionsordningerne er udbygget siden hen ved overenskomstforhandlingerne.

Privat boede Sven Folmer Thomsen i Holte. Han var gift to gange og efterlod sig en søn og en datter samt flere børne- og oldebørn.

  1. ^ Altinget, Redaktionen (13. oktober 2023). "Dødsfald: Fhv. direktør i Jernet og formand for Oticon Sven Folmer Thomsen (94)". Altinget. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2023. Hentet 20. oktober 2023.

Previous Page Next Page








Responsive image

Responsive image