Theodor Svedberg | |
---|---|
![]() Theodor Svedberg | |
Personlig information | |
Født | 30. august 1884 Valbo församling, Sverige ![]() |
Død | 25. april 1971 (86 år) Örebro, Sverige ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Sverige ![]() |
Ægtefælle | Andrea Andreen (1909-1915) ![]() |
Børn | Hillevi Svedberg, Elias Svedberg ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet ![]() |
Medlem af | Royal Society (fra 1944), Naturvetenskapliga föreningen «Hedera» Örebro[1], Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1945) med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kunstner, kemiker ![]() |
Forskningsområde | Biokemi |
Arbejdsgiver | Uppsala Universitet ![]() |
Elever | Arne Tiselius ![]() |
Kendt for | Analytisk ultracentrifugering |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Björkénska priset (1926), æresdoktor ved Sorbonne (1950), Foreign Member of the Royal Society (1944), Franklin Medal (1949), Nobelprisen i kemi (1926) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Theodor Svedberg (født 30. august 1884, død 25. februar 1971) var en svensk kemiker og Nobelprismodtager. Hans arbejde med kolloider støttede teorierne om Brownske bevægelser udtænkt af Albert Einstein og den polske geofysiker Marian Smoluchowski. Under sit arbejde udviklede han teknikken til analytisk ultracentrifugering og demonstrerede dets anvendelse til at skelne mellem rene proteiner.
Enheden svedberg (symbol S), en tidsenhed tællende for 10-13 s eller 100 fs, er navngivet efter ham.