Trafikstyrelsen | |
---|---|
Overblik | |
Type | Styrelse |
Oprettet | 2003 |
Hovedkvarter | Ørestad |
Antal ansatte | ca. 330 (2012)[1] |
Årligt budget | ca. 400 mio. kr. (2012[1]) |
Ressortministerium | Transportministeriet |
Ledelse | |
Leder | Carsten Falk Hansen |
Eksterne henvisninger | |
www.trafikstyrelsen.dk |
Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, der varetager statens ansvar for dele af Danmarks jernbanetrafik og større færgeruter. Styrelsen fusionerede med virkning fra den 15. april 2010 med Færdselsstyrelsen. Pr. 1. november 2010 blev også Statens Luftfartsvæsen lagt sammen med Trafikstyrelsen. Januar 2021 ændre Social- og Indenrigsministeriet navn til Social- og Ældreministeriet, ligesom Sundheds- og Ældreministeriet skifter navn til Sundhedsministeriet. Samtidig skifter Transport- og Boligministeriet som følge af ændringerne navn til Transportministeriet.
Styrelsen, der blev oprettet i 2003, hed oprindeligt Trafikstyrelsen for jernbane og færger, men da opgaverne blev udvidet til også at omfatte anden kollektiv trafik, blev det officielle navn i foråret 2009 ændret til Trafikstyrelsen. Styrelsen havde indtil den 13. november 2011 til huse i Adelgade, i Gammel Mønt og på Ellebjergvej i København indtil 2018 på Edvard Thomsens Vej 14 ved siden af shopping centret Field's i Ørestad City. Carsten Falk Hansen er direktør.
Den samlede styrelse flyttede i 2019 ind i et helt nyt byggeri på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.
Styrelsen beskæftiger ca. 330[1] (2012) primært akademiske medarbejdere, herunder jurister, økonomer, statskundskabskandidater, civilingeniører, trafikplanlæggere, miljømedarbejdere og geografer.
Af praktiske årsager huser Trafikstyrelsen også det lille sekretariatet for Jernbanenævnet. Jernbanenævnet er dog ikke underlagt hverken Trafikstyrelsens eller Transportministeriets instruktionsbeføjelser.