Tuneskibet (eller Haugenskibet) er et vikingeskib af egetræ fra omkring år 900 e. Kr, der i 1867 er fundet i en gravhøj på 80 meter i diameter ved gården Nedre Haugen, på Rolvsøy ved Fredriksstad i fylket Østfold i Norge. Vraget er i dag udstillet på Vikingeskibsmuseet på Bygdøy i Oslo.[1][2][3]
Haugenskibet skibet er ikke komplet, men det kan have været op til 22 m langt. Det er 4,35 m bredt og kan have haft 11 eller 12 par årer. Kølen er omkring 14 m lang. Det er klinkbygget af egeplanker. Det er en solid konstruktion med naturligt groede tværgående planker, tykke rafter og en solid ræling.[4]
Tuneskibet er mindre end både Gokstad- og Osebergskibet, men har en stærkere mast, som har kunnet holde et stort sejl. Skrogets form har været med til at øge hastigheden. Skibet har ikke kunnet laste tunge ting, men sandsynligvis varer med høj værdi og lav vægt som pels eller glas.
På Rolvsøy er der fundet tre vikingeskibe; Rostadskibet (1751), Haugenskibet (eller Tuneskibet) (1867), og Vallebåden (1894). Der er også blevet fundet en kammergrav, Haugen kammergrav i samme område.
Fundet af Tuneskibet, gjorde at arkæologerne for første gang kunne se et velbevaret skib fra vikingetiden, og i de følgende årtier førte flere udgravninger af gravhøje til yderligere skibsfund. Vigtigst af disse var udgravningen af Gokstadskibet i 1880 og af Osebergskibet i 1904, begge i Vestfold.
{{cite web}}
: Tjek |url=
(hjælp)CS1-vedligeholdelse: url-status (link)