USA's forfatning

USA's forfatning
Første side i den originale tekst af forfatningen
Lavet	17. september 1787
Ratificeret	21. juni 1788
Nuværende opbevaringssted	National Archives
Forfatter	Delegerede fra Forfatningskonventet
Underskriver	39 af de 55 delegerede fra "Philadelphia Convention"
Formål	National forfatning, som skulle erstatte Konføderationsartiklerne

USA's forfatning (engelsk: Constitution of the United States of America) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter Amerikas Forenede Staters styreform og organisering. Det er den korteste samt næstældste, stadig gældende, forfatning i verden – kun overgået af San Marinos forfatning, som kan tilbagedateres til 1600.^[1][2][3] Den er grundlag og udgangspunkt for al lovgivning og al myndighedsudøvelse på føderalt niveau i USA, ligesom den definerer omfanget og begrænsningerne af den føderale stats – dvs. centralregeringens – beføjelser. Herunder tilkendegiver forfatningen de indbyrdes ansvarsområder, forpligtigelser og forholdet mellem føderationen, de enkelte delstater og borgerne i USA.

USA's forfatning (eller den føderale forfatning) skal ikke forveksles med de enkelte delstaters forfatninger. Således har de enkelte amerikanske delstater alle deres egen forfatning, som i nogen grad ligner den føderale forfatning, idet disse ligeledes skitserer myndighedsstrukturen og omfanget af denne – omend ikke på føderalt niveau men derimod på delstats niveau. De enkelte delstaters forfatninger er dog oftest meget længere og mere detaljeret sammenlignet med den føderale forfatning. Således består USA's forfatning aktuelt af ca. af 7.550 ord, mens delstaten Alabamas forfatning består af mere end 300.000 ord.^[4][5] Dette skyldes bl.a. udformningen af USA's forfatning, herunder dens principper om føderalisme. Her forsøger USA's forfatning i højere grad at beskrive forskellige rettigheder på et overordnet niveau, ligesom den har større fokus på at etablere og tildele forskellige magtbeføjelser til forskellige instanser. Det er herefter i højere grad delstaternes opgave at konkretisere dette, således det adresserer delstats-specifikke samt aktuelle problemstillinger. De enkelte delstaterne har dermed en høj grad af selvbestemmelse, hvorved de i højere grad har behov for at kunne opdatere, tilføje og ændre deres forfatninger, således at disse modsvarer nye ønsker og behov fra delstatens borgere. Som direkte følge af dette er det konstrueret således, at det er nemmere at ændre en delstats forfatning sammenlignet med den føderale forfatning (som gengivet i Artikel V). Et direkte resultat heraf er, at USA's forfatning kun blevet ændret sytten gang siden vedtagelsen af "the Bill of Rights" i 1791.

USA's forfatnings første tre artikler tilkendegiver tilsammen doktrinen om magtadskillelse, som inddeler den føderale stat i tre grene (magtens tredeling):

• en lovgivende magt: Kongressen, som består af to kamre, henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet (Artikel I).

• en udøvende magt: regeringen, som ledes af USA's præsident (Artikel II).

• en dømmende magt: de føderale domstole, som ledes af USA's højesteretspræsident (Artikel III).

De tre artikler skitserer magtbeføjelserne og opgaverne for hver af de tre grene. Artikel IV, Artikel V og Artikel VI tilkendegiver konceptet om føderalisme. Heri beskrives delstaternes rettigheder og ansvarsområder i relation til den føderale regering, herunder den fælles proces hvormed forfatningsændringer gennemføres. Forfatningen henlægger en række opgaver til de amerikanske delstater og skaber derved et føderalt regeringssystem. Artikel VII fastlægger den procedure, som de tretten oprindelige delstater efterfølgende anvendte til at ratificere USA's forfatning.

USA's forfatning blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia og blev godkendt ved forfatningskonventer i hver af de amerikanske delstater. I modsætning til fx den danske grundlov er USA's forfatning ikke omskrevet efter vedtagelsen, men der er derimod vedtaget forskellige tilføjelser (engelsk: amendments). De første 10 blev vedtaget blot fire år efter at forfatningen var vedtaget, i 1791, og omtales som "the Bill of Rights". De bekskriver en række grundlæggende rettigheder, som alle borgere i USA er sikret, herunder ytrings-, religions-, og pressefrihed (1. tilføjelse) samt retten til at bære og holde våben (2. tilføjelse)

Forfatningen har en central placering i amerikansk lovgivning og politisk kultur.^[6] Det håndskrevne originaldokument, som blev nedfældet af Jacob Shallus, er udstillet i National Archives and Records Administration i Washington, D.C.

1. ^ Slomp, Hans (2011): Europe, A Political Profile: An American Companion to European Politics. ABC-CLIO. s. 693. ISBN 978-0-313-39181-1. Hentet 22. November 2020.
2. ^ "U.S. Constitution Center". Hentet 2008-09-21.
3. ^ Oldest.org: "10 Oldest Constitutions In The World". Hentet 22. november 2020.
4. ^ Dixon, W.S. (d. 22. marts 2005): "Comparison of Alabama and U.S. constitutions Arkiveret 16. januar 2021 hos Wayback Machine". The Decatur Daily. Hentet: 22. november 2020.
5. ^ "Sizing Up Constitutions: State and U.S. Constitutional Length by Date of Adoption" Hentet 22. november 2020.
6. ^ Casey (1974)