Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (juni 2009) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Universal Transverse Mercator (UTM)-koordinatsystemet er en todimensionel grid-baseret metode (koordinatsystem) til at specificere lokaliteter på Jordens overflade, dækkende mellem 84 °N og 80 °S. Det bruges til at identificere lokaliteter på jorden, men afviger fra den traditionelle metode med længde og breddegrader på flere områder.
UTM systemet er ikke en "ægte" kortprojektion, men derimod en Matematisk projektion. Systemet definerer en serie på 60 zoner, startende ved 180 meredianen og regnes fra vest mod øst, som hver især er baseret på en specielt defineret Transverse Mercator projektion. Denne projektion er Cylinder og vinkeltro, men modsat den traditionelle Mercatorprojektion der typisk benyttes til søkort, så ligger cylinderens symmetriakse i Jordens ækvatorialplan.
Danmark ligger i UTM-zonerne 32 og 33 (zone 31 i Nordsøen). Jylland og en stor del af Sjælland er i zone 32, mens resten af Sjælland (fra Roskilde mod øst) og hele Bornholm er i zone 33. Imidlertid "strækkes" zone 32 normalt ud til at dække hele Sjælland og kun Bornholm ligger således i zone 33. [1]