En vaccine er en biologisk forebyggelse, der giver aktiv immunisering mod en bestemt patogen (sygdomsfremkalder), det vil sige at vacciner beskytter mennesker ved at give en forsmag på en sygdomsfremkalder, så den kan forberede et stærkt forsvar mod den ægte vare.
En vaccine indeholder typisk et middel, der er udvundet af en sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Den fremstilles ofte af svækkede eller dræbte former for mikrober, dets toksiner eller dens proteiner. Midlet stimulerer kroppens immunforsvar, således at det kan genkende midlet som en trussel, ødelægge det og huske det, således at det senere har lettere ved at håndtere lignende mikroorganismer. Vacciner kan være profylaktiske (forebyggende) eller terapeutiske (behandlende).[1] [2]
Administrationen af vacciner kaldes for vaccination. Effektiviteten af vaccination har været bredt studeret og verificeret som for eksempel for sygdomme i Danmark.[2] Det gælder således bl.a. for influenzavaccinen,[3] HPV-vaccinen,[4] og for skoldkoppevaccinen.[5] Vaccination er den mest effektive metode til at forebygge infektionssygdomme;[6] vidtrækkende immunitet pg.a. vaccination er i høj grad ansvarlig for udryddelse af verdenssygdommen kopper og begrænsning af sygdomme som polio, mæslinger og stivkrampe i en stor del af verden.[7] Verdenssundhedsorganisationen WHO reporterer at licenserede vacciner i dag er ansvarlige for forebyggelse eller kontrol af 25 infektionssygdomme,[8] jf. flokimmunitet
Historisk vaccineres der med en form for antigen evt. tilsat stimulerende agens. Nye alternative vacciner kaldes “gen-vacciner” eller “genetiske vacciner”, se mRNA-vaccine og DNA-vaccine (nedenfor).
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)