Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt. Der findes ingen egentlig beskrivelse af stedet i de bevarede kilder. Hverken placering i forhold til andre verdner eller karaktér er kendt; det omtales blot som én af de ni verdner, der udgjorde det nordiske verdensbillede. Tre af guderne fra vaneslægten: Njord og hans to børn, Freja og Frej, bor hos aserne i Asgård; de skulle være med til at sikre freden efter Vanekrigen, da guder af de to slægter blev udleveret som gidsler for at bo hos "fjenden". Siden har der været fred gudeslægterne imellem.[kilde mangler]
Eftersom det siges, at Njord blev født i Vanaheim, og at han skal vende tilbage dertil efter Ragnarok, kan der have været en forestilling om, at Vanaheim ikke blev berørt af de andre verdners undergang.[kilde mangler]