Viborg | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Borgmester | Ulrik Wilbek, V (fra 2018) | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Viborg Kommune | ||||
Grundlagt | år 900-1000 | ||||
Postnr. | 8800 Viborg | ||||
Demografi | |||||
Viborg by | 42.305[1] (2024) | ||||
Kommunen | 97.472[1] (2024) | ||||
- Areal | 1474,05 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.viborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Viborg er en af de ældste byer i Danmark. Byen har 42.305[1] indbyggere (2024) og ligger centralt i Midtjylland ved Hærvejen. Byen er delt op af to søer, Søndersø og Nørresø. Byens navn, som gennem tiderne er skrevet som Wiborg, Wibjerg, Wibiærgh, Wybærgh, Wiburgh og på latin Wibergis, hentyder til et indviet sted til gudsdyrkelse (Vi på olddansk betyder helligdom) og til byens beliggenhed højt i terrænet. Viborg betyder således "det hellige sted på bakken".
I hele Viborg Kommune bor 97.472 indbyggere (2024)[1] indbyggere 2024. Kommunen er arealmæssigt Danmarks næststørste efter Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden 1. januar 2007 har byen været sæde for den centrale forvaltning i Region Midtjylland.
I 2012 blev Viborg Kommune kåret som årets Idrætskommune samt Årets Ungdomskommune.