Vincent-Marie de Vaublanc | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. marts 1756 Fort-Liberté, Haiti |
Død | 21. august 1845 (89 år) Paris, Frankrig |
Nationalitet | Fransk |
Politisk parti | Monarchiens |
Far | Vivant-François de Vaublanc |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Prytanée national militaire de La Flèche |
Medlem af | Académie de Stanislas, Académie des beaux-arts, De femhundredes råd |
Beskæftigelse | Essayist, historiker, forfatter, digter, højtstående embedsmand, politiker |
Arbejdssted | Paris |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storofficer af Æreslegionen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Vincent-Marie Viénot, greve af Vaublanc (født 2. marts 1756 Fort Dauphin i Saint-Domingue, nu Fort-Liberté i Haiti, død 21. august 1845 i Paris) var en fransk politiker og forfatter, tilhænger af den katolske kirke og kongemagten.
Vaublancs virke bragte ham på skift i tjeneste under Ludvig 16., Barras, Napoleon, den fremtidige Karl 10. af Frankrig, og endelig Ludvig 18. Han var kongetro deputeret under den franske revolution og under Direktoriet, lovløs under Terrorregimet, og præfekt under Napoleon. Derpå blev han indenrigsminister for Ludvig 18., og sluttede sin politiske karriere som yderligtgående royalistisk parlamentariker. Fire forskellige politiske regimer havde forbudt hans værker og efterlyst ham, uden han dog nogensinde blev anholdt - netop idet det hver gang lykkedes ham at vinde det pågældende regimes gunst. Han er kendt for sine politiske taler samt for den kontroversielle reorganisering af Académie française, han i 1816 foretog som indenrigsminister.
Vaublanc bidrog til at præge denne særlige periode i fransk historie. Han var og forblev tilhænger af autoritet og orden, men hældte samtidig moderat til de "fremskridt" revolutionen bragte med sig. Først under restaurationen udviklede han sig til fuldbyrdet radikal kontrarevolutionær.