Virus

Virus
Virus
	Det velkendte ikon af en Coronavirus
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne	Biota
Domæne	Acytota, aphanobionta (ikke-cellet liv)
Rige	Virus (Vira)
Grupper
	dsDNA; ssDNA; dsRNA; +ssRNA; -ssRNA; ssRNA-RT; dsDNA-RT;
	Hjælp til læsning af taksobokse

For alternative betydninger, se Virus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Virus)

"Vira" omdirigeres hertil. For den franske by Vira, se Vira (Pyrénées-Orientales).

Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres

Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus

Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus)

En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe. Virus kan ikke formere sig, men overtager en værtscelle og underkaster sig værtscellens molekylære maskineri for at fremstille kopier af sig selv og producere den næste generation af virus.^[2]^[3]

Viruspartiklen fungerer som en parasit, da den kræver en celle for at kopiere sine gener og sig selv. Derfor blev virus typisk ikke betragtet som levende organismer, fordi de ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært. Dog har nye genetiske undersøgelser ændret på denne opfattelse, da det har vist sig at virus nedstammer fra en fælles stamform med moderne celler og har været en faktor, der har præget evolutionen.^[4]^[5] Da viruset ikke har et stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.

Da en virus overtager værtens celler med cellulære ødelæggelser som følge, fører en virusinfektion ofte til sygdom. Nye virusssygdomme manifesterer sig som epidemier og pandemier, jf. coronavirus og influenza.^[6]