Den danske gullalderen, den danske gullalder eller Københavnerskolen[2] var ein periode i dansk - og særleg københavnsk - kunst- og kulturliv frå ca. 1800 til ca. 1850.[3]
Byrjinga fall saman med to hendingar; Henrik Steffens som kom heim frå ei utanlandsreise og heldt foredrag om turen, og tjuveriet av Gallehus-horna - dansk: guldhornene.
Det danske kulturlivet bløma i denne perioden, særleg innanfor litteratur og biletkunst med C.W. Eckersberg som frontfigur innan målarkunst.[4] I andre greiner av kulturlivet var mellom andre fysikaren H.C. Ørsted, bilethoggaren Bertel Thorvaldsen, diktaren Adam Oehlenschläger, filosofen Søren Kierkegaard, komponisten C.E.F. Weyse, diktaren H.C. Andersen, teologen og diktaren N.F.S. Grundtvig og salmediktaren B.S. Ingemann ein del av personkrinsen i den danske gullalderen.
Slutten av perioden set ein vanlegvis til 1848-50, da fleire av de monalegaste kunstnarane anten var døydde eller hadde slutta å utøve kunsten sin. Andre viktige storhendingar i desse åra var slutten på eineveldet, grunnlova vart vedteken i 1849, koleraepidemien i København i 1853 og «voldenes fald»; vollane som hadde ringa byen inn sidan mellomalderen vart fjerna i 1850-åra. Det gjorde at ein kunne byggje og utvide byen utafor den indre bykjerna.