Der er et Yndigt Land

Der er et yndigt land, :

det står med brede bøgue : nær salten østerstrand (bis.)

Det bugter sig i bakke, dal, :

det hedder gamle Danmark

og det er Frejas sal (bis.)

Der sad i fordums tid

de harniskklædte kæmper, :

udhvilede fra strid (bis.)

Så drog de frem til fjenders mén, :

nu hvile deres bene

bag højens bautasten (bis.)

Det land endnu er skønt, :

ti blå sig søen bælter, : og løvet står så grønt (bis.)

Og ædle kvinder, skønne mø'r

og mænd og raske svende

bebo de danskes øer (bis.)

Hil drot og fædreland!

Hil hver en danneborger, :

som virker, hvad han kan! (bis.)

Vort gamle Danmark skal bestå, :

så længe bøxen spejler

ensin top i bølgen blå (bis.)

Hai un país formosu, :

los sos bellos montes d'hayas

crecen a la vera del Bálticu. (bis.)

Estender por valles y llombes

el so nome ye vieya Dinamarca

y equí entá mora Freya (bis.)^{[nota 1]}

Equí pasaron la so vida antaño :

aquellos valientes xigantes d'armadura : reposando de la engarradiella. (bis.)

Dende ellí acometieron ante regimiento enemigos, :

los sos güesos agora fuelguen

so los túmulos nes llombes (bis.)

Esta tierra entá ye adorable, :

pos azules son el Belt y l'océanu, : y verdes los montes y les llombes. (bis.)

Y nobles muyeres, formoses doncelles, :

homes valientes y desacobardaos mozos

habiten les islles daneses (bis.)

¡Rinde honor al to rei y a la to patria!

rinde honor a tou ciudadanu danés, :

¡que contribúi colo que puede! (bis.)

La nuesa vieya Dinamarca tien de persistir

mientres se reflexe la faya :

sobre la cresta de la fola (bis.)