90377 Sedna | |
---|---|
Opdaget | |
Opdagelsesår | 14. november 2003 |
Opdager | M. Brown, C. Trujillo, D. Rabinowitz |
Kredsløb om solen | |
Afstand til solen | Maks. 975,56 AU Min. 76,156 AU[1] |
Halve storakse | 525,86 AU |
Excentricitet | 0,855 |
Siderisk omløbstid | 12.059 år |
Omløbshastighed | 1,04 km/s |
Banehældning | 11,934° |
Fysiske egenskaber | |
Dimensioner | 1.180 – 1.800 km |
Masse | 8.3 x 1020 – 7.0 x 1021 kg |
Massefylde | 2,0? g/cm³ |
Tyngdeacceleration | 0,33 – 0,50 m/s² |
Undvigelseshastighed | 0,62 – 0,95 km/s |
Rotationstid | ~10 timer |
Albedo | >20% |
Størrelsesklasse | 20,4 Absolut: 1,56 |
Temperatur | under 33 K |
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol: )[2] er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet. Sedna blev opdaget af Michael Brown (Caltech), Chad Trujillo (Gemini Observatory) og David Rabinowitz (Yale Universitet) den 14. november 2003. På opdagelsestidspunktet var Sedna 89,6 AU fra solen, hvilket gjorde Sedna til det fjerneste naturlige objekt, man hidtil havde observeret i Solsystemet. Sedna har en meget elliptisk bane, hvilket betyder at Sedna langt det meste af tiden befinder sig længere væk fra Solen, end nogen andre dværgplanetkandidater. Teoretisk set kan Sedna være blevet kugleformet ved sin egen tyngdekraft og ville så være en dværgplanet, men på grund af afstanden er det vanskeligt at fastslå formen. Spektroskopi har godtgjort at sammensætningen af Sednas overflade ligner andre trans-neptunske objekter med en blanding af vand, metan og nitrogen i fast form med tholiner. Dens overflade er en af de mest røde i solsystemet.