11 (tal)

11
← 10 12 →
Kardinaltal	11 elleve
Ordinaltal	11. ellevte
Talsystem	Undenære
Faktoriseret	${\displaystyle 11}$(primtal)
Divisorer	1, 11
Græsk præfiks	hendeka-
Latinsk præfiks	undeca-
Romertal	XI
Binærtal	1011
Oktaltal	13
Dusinaltal	B
Hexadecimaltal	B
Se også årstallet 11
v d r

11 (elleve) er:

• Det naturlige tal efter 10, derefter følger 12.
• Et heltal.
• Et ulige tal.
• Et primtal, primtalstvilling til 13, og det mindste af primtalsfirlingerne 11, 13, 17 og 19.

Det danske ord "elleve" er sammensat af talordet én, og et ord beslægtet med "at levne", egentlig "én levnet over (ti)". ^[1] Den indoeuropæiske rod er *liqw (= at blive til overs, være levnet) som man genfinder i latin linquere (= at lade tilbage) og reliquae (= levninger, rester), som er ophav til ordet "relikvie". ^[2] På germansk blev det *twalibi (= to til overs - altså efter ti). Ordstammen var *lib (= rest, levning), fra verbet *liban (= at forblive, være klæbrig), beslægtet med "lim" og vores verb "at [for]blive"; ^[3] også med "klæder", som jo "klæber" (sidder) til kroppen, og "kløver", som har en klistret saft; samt engelsk clay (= ler), som man i gammel tid klinede på væggene for at tætte dem.^[4]

1. ^ "elleve — Den Danske Ordbog".
2. ^ Johan Rosbach: Etymologi for alle (s. 60), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3179-8
3. ^ Johan Rosbach: Etymologi for alle (s. 276)
4. ^ Johan Rosbach: Etymologi for alle (s. 128)