Abbediet Cluny (Cluni, Clugny og latin: Cluniacum) blev grundlagt 2. september 909 af Vilhelm 1., greve af Auvergne. Han indsatte Berno som abbed og lagde det direkte under pave Sergius 3.. Klostret ligger ved Mâcon i det franske departement Saône-et-Loire i Bourgogne. Området var dækket af skov og brugt til jagt. Abbediet og dets datterklostre blev i 11. århundrede et forbillede for andre klostre og et centralt element i den gregorianske reformbevægelse. Den moderne by Cluny voksede op omkring klostret, og mange bygninger fra dets storhedstid er bevaret.
Benediktinerordenen var en hjørnesten i den stabilisering af de religiøse organisationer, der prægede det 11. århundredes Vesteuropa. Cluny blev grundlagt med udgangspunkt i den nye formulering af Benedikts regel, og en række af dets abbeder havde stor indflydelse på international politik i klostrets storhedstid fra 10. til 12. århundrede. Cluny var den største, mest prestigiøse og rigeste klosterinstitution i denne periode og var samlingspunkt for den vestlige klosterbevægelse fra 10. århundrede.