Adolf Otto Reinhold Windaus

Adolf Otto Reinhold Windaus
Personlig information
Født	25. december 1876(1876-12-25) Berlin, Det Tyske Kejserrige
Død	9. juni 1959 (82 år) Göttingen, Vesttyskland
Gravsted	Stadtfriedhof Göttingen
Nationalitet	Tysk
Ægtefælle	Elisabeth Windaus
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin Albert-Ludwigs-Universität Freiburg
Elev af	Hermann Emil Fischer
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kemiker
Forsknings­område	Organisk kemi Biokemi
Arbejdsgiver	Georg-August-Universität Göttingen, Freiburg Universitet, Universität Innsbruck
Arbejdssted	Universität Innsbruck Georg-August-Universität Göttingen
Elever	Adolf Butenandt
Betydningsfulde elever	Adolf Butenandt
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Store fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden (1951), Goethe-medaljen for kunst og videnskap (1941), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Adolf-von-Baeyer-Denkmünze (1927), Nobelprisen i kemi (1928)
Nobelpris	Kemi 1928
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Adolf Otto Reinhold Windaus (født 25. december 1876 i Berlin, død 9. juni 1959 i Göttingen) var en tysk kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1928 for sit arbejde med steroler og deres relationer til vitaminer. Han var vejleder for Adolf Butenandt, der også vandt en Nobelpris i kemi i 1939.

Adolf Windaus blev født i Berlin, og hans interesse for kemi blev vakt, under forelæsninger med Hermann Emil Fischer (en anden nobelprismodtager). Han startede med at studere medicin og kemi på Humboldt-Universität zu Berlin og senere på Albert-Ludwigs-Universität Freiburg. Han fik sin Ph.d. i 1909 og fokuserede på kolesterol og andre sterol]er på universitetet i Freiburg. I 1913 blev han professor i kemi på Universität Innsbruck og skiftede i 1915 til Georg-August-Universität Göttingen, hvor han blev indtil han blev pensioneret i 1944.

Han var involveret i opdagelsen af omdannelsen af kolesterol gennem flere trin til vitamin D₃. Han gav sine patenter til Merck og Bayer og de udsendte medikamentet Vigantol i 1927.^[1]

1. ^ Haas, Jochen (2007). "[Vigantol--Adolf Windaus and the history of vitamin D]". Wurzbg Medizinhist Mitt. 26: 144-81. PMID 18354894.