Akne (bumser) er en hudsygdom, der ofte rammer teenagere. En bakterie ved navn Propionibacterium acnes er involveret i sygdommens opståen. Denne bakteries genom blev sekventeret i 2004. Hudsygdommen er ikke farlig rent fysisk, men psykisk kan den have store konsekvenser for den ramtes selvværd og sociale liv. Akne forekommer når talgkirtlerne bliver fyldt med overskydende fedt, snavs og bakterier. Derved bliver talgkirtlen inficeret og der fremkommer en bums.