Imam Ali علي بن أبي طالب ʿAlī ibn Abī Ṭālib | |
---|---|
Leder af de troende (Amir al-Mu'minin) (shiamuslimsk synspunkt) | |
Regerede | 656–661 |
Efterfølger | Hasan ibn Ali |
| |
Ægtefæller |
|
Børn | |
Far | Abu Talib ibn Abd al-Muttalib |
Mor | Fatimah bint Asad |
Født | ca. 600 (13. dag i rajab)[1] |
Død | 29. januar 661 (21. ramadan 40 AH)[1][2] Kufa, Irak |
Hvilested | Imam Ali-moskeen, Najaf, Irak |
ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam. Shiamuslimer mener, at han er den første af de tolv ufejlbarlige imamer, der er Muhammeds retmæssige efterfølgere som leder af muslimerne. Ifølge shiamuslimer havde Muhammed selv forudsagt, at de rette efterfølgere var "tolv personer fra Quraysh-stammen", og at Ali var den første mand, som troede på Muhammeds åbenbaringer fra Gud. Ali var på det tidspunkt omkring ni år. Ifølge sunnimuslimer var han den fjerde "retledte" kalif efter Abū Bakr, ʿUmar og ʿUthmān.