Army of the Tennessee

Army of the Tennessee var en unionshær i det vestlige operationsområde under den amerikanske borgerkrig. Den var opkaldt efter Tennesseefloden. Den må ikke blandes sammen med den konfødererede Army of Tennessee, som var opkaldt efter delstaten Tennessee.

Army of the Tennessee bestod af divisioner fra militærområdet Cairo i Illinois og militærområdet Missouri, som i en kort periode kaldtes Army of West Tennessee.^[1] og derefter Army of the Tennessee. Ulysses S. Grant havde kommandoen over denne hær under de tre navne fra kort efter krigsudbruddet til efter hans sejr i Belejringen af Vicksburg i 1863. Under andre generaler udkæmpede hæren slaget ved Chattanooga, Atlanta kampagnen, Shermans march til havet og Carolina kampagnen til krigens slutning.

^ I en kort periode (28. september – 9. december 1862) var der også en konfødereret Army of West Tennessee under ledelse af generalmajor Earl Van Dorn, som var udskilt fra Army of the West. Konføderationens myndigheder besluttede, at dette ikke var et korrekt navn, og Van Dorns styrker blev sluttet sammen med Army of Mississippi.

[1] I en kort periode (28. september – 9. december 1862) var der også en konfødereret Army of West Tennessee under ledelse af generalmajor Earl Van Dorn, som var udskilt fra Army of the West. Konføderationens myndigheder besluttede, at dette ikke var et korrekt navn, og Van Dorns styrker blev sluttet sammen med Army of Mississippi.

[1]