Aztekisk mytologi

Aztekisk pyramide-tempel i St. Cecilia Acatitlan, Mexico

Aztekisk religion og mytologi er den polyteiske religion, dyrket af aztekere i Mexico, indtil deres civilisation blev knust af de kristne spanske erobrere i 1500-tallet.[1] Den aztekiske religion var meget kompleks med mange guddomme, afbildet i aztekisk kunst,[2] og kendes især for de storslåede pyramideformede templer, hvor der blev foretaget blodige menneskeofringer til ære for de mange solguder. Aztekerne troede, at solen ville holde op med at lyse, hvis ikke solguderne blev fodret med menneskeblod og menneskehjerter hver dag.[3]

Aztekerne tilbad mange af deres solguder, majsguddomme og andre guder i form af hellige dyr, her især slanger, de prægtige quetzal-fugle og kolibrifuglen, samt de hellige edderkopaber Ozomatli. Således har mange aztekiske guddome et navn, hvor Nahuatl ordet for slange "coatl" eller ordet "quetzal" indgår, såsom Quetzalcoatl (fjerslange), Coatlicue (slangeskørt) eller Xiuhcoatl (turkise slange).[4]

Regnguden Tlaloc var en af de vigtigste guder, og sammen med sin kone regerede han også over deres dødsrige Tlaloclan, en form for paradis, hvor de mest fortjente aztekere kom efter døden.[3] Desuden troede aztekerne også på dødsriget Mictlan, hvor de fleste mennesker kom efter døden, guidet på vej af hundeguden Xolotl.

  1. ^ Coe, Michael D. (2008). Mexico: From the Olmecs to the Aztecs. London: Thames & Hudson.
  2. ^ Brinton, Daniel (1890). Rig Veda Americanus. Philadelphia
  3. ^ a b Read, Kay Almere (2000). Mesoamerican Mythology: A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs of Mexico and Central America. Oxford: Oxford University Press.
  4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ordbog

Aztekisk mytologi

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne