Beryllium

Beryllium
Grå-hvidt, metallisk
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Be
Atomnummer	4
Elektronkonfiguration	2, 2
Gruppe	2 (Jordalkalimetal)
Periode	2
Blok	s
CAS-nummer	7440-41-7
PubChem	5460467
Atomare egenskaber
Atommasse	9,012 u
Atomradius	105 pm
Kovalent radius	90 pm
Elektronkonfiguration	1s² 2s²
Elektroner i hver skal	2, 2
Kemiske egenskaber
Elektronegativitet	1,47 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast stof
Krystalstruktur	Hexagonal
Massefylde (fast stof)	1,85 g/cm3
Massefylde (væske)	1,690 g/cm3
Smeltepunkt	1287 °C
Kogepunkt	2469 °C
Kritisk punkt	5205 °C (ekstrapoleret)
Varmefylde	16,443 J·mol–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.	11,3 µm/(m·K)
Magnetiske egenskaber	Diamagnetisk
Mekaniske egenskaber
Youngs modul	287 GPa
Forskydningsmodul	132 GPa
Kompressibilitetsmodul	130 GPa
Poissons forhold	0,032
Hårdhed (Mohs' skala)	5,5
Hårdhed (Vickers)	1670 MPa
Hårdhed (Brinell)	600 MPa
Sikkerhed
R-sætninger	R25[1] R26[1] R36/37/38[1] R43[1] R48/23[1] R49[note 1]
S-sætninger	S45[1] S53[1]
Faresymboler
Meget giftig
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Beryllium (${\displaystyle {\ce {Be}}}$) er et grundstof med atomnummeret 4. Det skabes gennem stjernenukleosyntese og er et relativt sjældent grundstof i universet. Det er et divalent grundstof, der kun forekommer naturligt i kombination med andre grundstoffer i mineraler. Blandt de ædelstene, som indeholder beryllium, er beryl (hvor akvamarin er en blå, heliodor en gulgrøn og morganit en pink varietet) og krysoberyl. Som et frit grundstof er det et stål-gråt, stærkt, let og skrøbeligt jordalkalimetal.

Beryllium forbedrer mange fysiske egenskaber når det tilføjes som et legeringselement til aluminium, kobber (især legeringen berylliumkobber), jern og nikkel.^[2] Værktøjer lavet af berylliumkobber-legeringer er stærkt og hårdt, og skaber ikke gnister når de rammer en ståloverflade. I strukturelle anvendelser gør kombinationen af høj bøjningsstivhed, termisk stabilitet, varmeledningsevne og lav tæthed (1,85 så stor som vands) berylliummetal til et efterspurgt materiale til komponenter til rumfart, missiler, rumfartøjer og satellitter.^[2] På grund af dets lave densitet er atommasse er beryllium relativt transparent for røntgenstråling og andre former for ioniserende stråling; af den grund er det det mest almindelige vinduesmateriale til røntgenudstyr og eksperimenter indenfor partikelfysik.^[2] Beryllium og berylliumoxids høje varmeledningsevne har ført til deres anvendelse indenfor varmehåndtering.

Den kommercielle anvendelse af beryllium kræver brug af passende støvkontrolsudstyr og industrielle kontrolsystemer på alle tidspunkter på grund af beryllium-indeholdende støvs høje toksicitet ved inhalering, som kan forårsage en kronisk livsfarlig allergisk sygdom hos nogle mennesker kaldet berylliose.^[3]

1. ^ ^{a b c d e f g} Pohanish, Richard P. (2001). Sittig's Handbook of Toxic and Hazardous Chemicals and Carcinogens. Vol. 1. s. 376. ISBN 978-1-43777-869-4.
2. ^ ^{a b c} Jakubke, Hans-Dieter; Jeschkeit, Hans, red. (1994). Concise Encyclopedia Chemistry. trans. rev. Eagleson, Mary. Berlin: Walter de Gruyter.
3. ^ Puchta, Ralph (2011). "A brighter beryllium". Nature Chemistry. 3 (5): 416. Bibcode:2011NatCh...3..416P. doi:10.1038/nchem.1033. ISSN 1755-4330. PMID 21505503.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler