En billet er et adgangstegn til en aktivitet eller tilladelse til ophold på et areal eller områder, hvortil der kræves en eller anden form for adgangstilladelse, rejsehjemmel eller lignende.
Billetter anvendes normalt som kvittering for at betaling for den pågældende aktivitet er foretaget. En undtagelse herfra er fribilletter, der normalt kun udstedes i meget begrænset omfang
Billetter er i sin oprindelse i vid udstrækning et ihændehaverpapir, men i varierende omfang er visse billettyper udviklet til en stringent form for personlige og navngivne tilladelser, eksempelvis flybilletter.