Blot

Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring. Blótet kendes fra en række skriftlige overleveringer, og de fortæller, at man blótede til guderne eller andre overnaturlige væsner for at opnå deres velvilje. På norrønt betyder verbet blóta (blóte) "at ofre (til en gud)",^[1] eller "at styrke", dvs. modtageren af ofret.^[2] Det er beslægtet med gotisk blôtan (at "dyrke, tilbede") og oldhøjtysk bluozan ("ofre"). Sandsynligvis har ordet oprindeligt betydet "påkalde med besværgelse eller offer".^[3] Formålet med blótritualet var grundlæggende at helliggøre offergaver, så de kunne overføres til den guddommelige sfære. Ritualet bestod af flere elementer, først og fremmest overlevering af offergaver. Typisk blev en eller anden form for fødevarer enten placeret eller destrueret på en lokalitet, hvor kontakten til guderne eller de guddommelige væsner blev opfattet som særlig stærk. I nogle tilfælde blev det fulgt af et blótgilde, hvor deltagerne sammen fortærede mad og drikke. Måltidet var normalt et sammenskudsgilde, hvor alle deltagere var forpligtet til at medbringe mad og drikkevarer, primært øl,^[4] og ceremonien var et kommunionsoffer, som guderne symbolsk deltog i.^[5] Lignende ritualer kendes fra andre germanske kulturer, fx i sydgermansk og angelsaksisk religion.

1. ^ alternative former: blœt; blét, blétum; blótinn, modtageren af ofret i akk., mens det ofrede objekt er i dat.; Zoëga, A Concise Dictionary of Old Icelandic
2. ^ Steinsland & Meulengracht 1998:74
3. ^ Hellquist, Elof (1922), Blota. I Svensk etymologisk ordbok (s. 49). Lund: C. W. K. Gleerups förlag.
4. ^ Steinsland (2005) pp.278
5. ^ Näsström (1999) pp. 167