En Boksehandske er en handske med indbygget blødt fyld, der anvendes af boksere og thaiboksere under boksekampe. Ordet boksehandske bruges også om de handsker, der benyttes under træning, selvom disse oftest er udformet noget anderledes end boksehandsker, der benyttes under kampe.
Moderne boksehandsker blev oprindelig benyttet for at skåne boksernes hænder under kamp (i modsætning til antikkens cestus, hvis formål var at skade modtageren af slaget yderligere). Brugen af moderne boksehandsker medfører generelt færre ansigtsskader for bokserne, men reducerer ikke risikoen for hjerneskader. Det er tværtimod hævdet, at brugen af boksehandsker kan forøge risikoen for hjerneskader, da handskerne gør det muligt at slå kraftigere slag uden at beskadige hænderne.[1][2].