Bonanno-familien

Bonanno-familien
Mugshot af Joseph "Joe Bananas" Bonanno, overhoved i familien fra 1931 til 1968
Grundlæggelse1890'erne
TypeKriminel organisation
FormålDiverse kriminalitet[1]
BeliggenhedNew York City Rediger på Wikidata
Salvatore Maranzano (grundlægger)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bonanno -familien (amerikansk: Bonanno crime family) er en italiensk-amerikansk mafia-"familie" og en af De fem familier, der dominerer organiseret kriminalitet i New York City og i USA som en del af den amerikanske mafia. Familien var tidligere kaldet Maranzano-familien, indtil dens grundlægger Salvatore Maranzano blev likvideret i 1931. Joseph Bonanno blev tildelt de fleste af Maranzanos forretninger, da Charles "Lucky" Luciano efter Maranzanos likvidering dannede The Commission og opdelte de kriminelle mafiagruppers forretninger i New York City mellem de fem familier.

Under Bonannos lederskab mellem 1930'erne og 1960'erne blev familien en af de fremtrædende familier, men da Bonanno i begyndelsen af 1960'erne forsøgte at smide flere af medlemmer ud af The Commission, måtte han gå under jorden mellem 1963 og 1966, hvilket gav anledning til en intern krig i familien, kaldet "the Banana War" der varede indtil 1968, hvor Bonanno trak sig tilbage til Arizona.

Mellem 1976 og 1981 blev familien infiltreret af en FBI-agent, der kaldte sig Donnie Brasco, og Bonanno-familien blev den første af De fem familier, der blev smidt ud af The Commission. Familien blev reorganiseret i 1990'erne under Joseph Massino, og ved indgangen til det nye årtusinde var familien tilbage i The Commission og blandt de mest indflydelsesrige mafia-familier i New York. I de tidlige 2000'ere førte en række domfældelser over familiens medlemmer imidlertid til, at overhovedet Massino blev meddeler til FBI som den første familieoverhoved ("boss") blandt De fem familier. Bonanno-familien anses som dem mest brutale af De fem familier gennem 1900-tallet.[2]

  1. ^ The Changing Face of Organized Crime in New Jersey New Jersey State Commission of Investigation (May 2004)
  2. ^ "Joe Bonanno Interview Documentary Bonanno Crime Family Mafia Boss Biography 60 Min. / 18:11". YouTube. Hentet 8. september 2018.

Bonanno-familien

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne