Borgerkrigen i Syrien

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Borgerkrigen i Syrien
Del af Det Arabiske Forår
I Syriens største by Aleppo i den nordlige del af landet bliver der ofte rapporteret om adskillige bombeangreb – her fotograferet i oktober 2012.
Dato 15. marts 2011 – igangværende Sted Syrien Status Igangværende
Parter
Syriens regering Syriens væbnede styrker National Defence Force (Shabiha og Jaysh al-Sha'bi) Baath Brigaden Iran[1][2][3][4] (fra 2013) Rusland[5] (fra 2015) Militær støtte fra: Egypten[6][7] Hviderusland[8] Nordkorea[9][10] Irak[11] Indirekte militær støtte fra: Venezuela[12][13][14] Allierede væbnede grupper: Hizbollah[15] Al-Abbas brigaden[16] PFLP-GC[17] Politisk støtte fra: Kina Pakistan[18]	Syriens opposition Den Frie Syriske Hær (2011-2014)[19][20][21][22] Syriens Befrielseshær[23] Den Syriske Revolutionære Front[24] Islamisk Front[25] Jabhat al-Nusra Hazzm Movement[26] Sham Legion[27] Tyrkiet[28][29] (fra 2016) De Grå Ulve (Ülkü Ocakları) Syriske Turkmener Brigader Militær støtte fra: Libyen[30] Saudi-Arabien[31][32] Qatar[31][32] USA[33] Norge[34] Islamisk Stat i Irak og Levanten[35] Khalid ibn al-Walid Hæren Militær støtte: Saudi-Arabien[36][37][38] (påstået) Qatar[36][37][39] (påstået) NOTE: IS kæmper også imod andre oprørsgrupper.
Ledere
Bashar al-Assad Syriens præsident Wael Nader al-Halqi Syriens premierminister Dawoud Rajiha afdød forsvarsminister Fahd Jassem al-Freij Forsvarsminister Maher al-Assad Øverstbefalende for den Republikanske Garde Mohammad Ibrahim al-Shaar Indenrigsminister Assef Shawkat Viceforsvarsminister og chef for efterretningstjenesten Walid Muallem Udenrigsminister Vladimir Putin Ruslands præsident Qasem Soleimani Qud-styrkens øverstbefalende-IRG	Abdulbaset Sieda Formand for Syriens Nationalråd Burhan Ghalioun Ex-Formand for Syriens Nationalråd (29. august 2011 – 10. juni 2012) Riad al-Asaad Leder af den Frie Syriske Hær Mustafa Ahmed al-Sheikh Leder af det Højere Militære Råd Ali Sadreddine Bayanouni Leder af det muslimske broderskab Haitham al-Maleh Talsmand for menneskerettigheder i Syrien Samir Nashar Medlem af Sekretariatet for Damaskus-erklæringen Recep Tayyip Erdoğan Tyrkiets præsident Abu Bakr al-Baghdadi Kalif for Islamisk Stat
Styrke
Syriens væbnede styrker: 178.000 – 250.000[40] Det Generelle Sikkerheds Direktorat: 8.000 National Defense Force: 80.000 Baath Brigaden: 7.000 Al-Abbas brigaden: 10.000 Iran: 500 – 1.000 Hizbollah: 8.000 – 10.000	Den Frie Syriske Hær: 40.000-50.000[41][42] Islamisk Front: 40.000 – 70.000 Asala wa al-Tanmiya Front: 13.000 Jabhat al-Nusra: 7.000 – 8.000 Islamisk Stat (IS): 50.000[43]
Tab
Syriens regering 40.438 regeringssoldater og politimænd dræbt 25.927 militsfolk dræbt 1.000 embedsmænd dræbt 7.000 soldater og militsfolk samt 2.000 tilhængere tilfangetaget Hizbollah 561 Andre ikke-syriske krigere 1.854	Syriske oprørere og demonstranter 49.699 – 68.780 oprørssoldater dræbt 979 demonstranter dræbt 25.500 – 56.698 oppositionssoldater og tilhængere tilfangetagne eller savnede 11.000 fanger dræbt i syriske statsfængsler[44]
130.000 dræbt – FN-rapport fra 17. januar 2014. 162.402 dræbt – rapport fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder den 19. maj 2014.[45] 191.369 dræbt – FN-rapport fra den 22. august 2014.

Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية) er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad.^[46]

Den 15. marts 2011 brød demonstrationer ud i Daraa og flere andre byer i Syrien, efter at unge blev anholdte for at male revolutionære slagord. Flere demonstranter blev dræbt og hundredvis såret, da syriske sikkerhedsstyrker åbnede ild mod demonstranterne. Demonstrationerne bredte sig de følgende dage til andre byer. Syriens præsident, Bashar al-Assad, lovede at "overveje" at ophæve den undtagelsestilstand, landet havde været underlagt i næsten 48 år. Han overvejede også at indføre et flerpartisystem og lovede at hæve lønninger til statsansatte med 20-30 %.^[47]

Oprøret mod det regerende styre var et udslag af den kæde af protester hen over den arabiske verden, som blev kendt som Det Arabiske Forår, da folkemængder i en række arabiske lande blandt andre afsatte præsidenterne i Tunesien, Egypten og Yemen. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i revolutionen omringede styret byer og angreb med artilleri, mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spredte sig og siden kæmper mod regimets hær og militser.^[48]

Oprøret består af et uoverskueligt netværk af brigader. Nogle opererer under Den Frie Syriske Hær, andre gør ikke. I løbet af konflikten er antallet af islamistiske krigere vokset. De kæmper hovedsageligt i Jabhat al-Nusra eller Islamisk Stat (IS), som tidligere var en del af terrornetværket al-Qaeda i Irak. Revolutionen er i dag blevet en regulær krig – med aktører fra hele regionen på begge parters side. Den libanesiske Hizbollah-milits har siden 2013 deltaget i konflikten på den syriske hærs side, og det syriske regime modtager militær støtte fra Rusland og Iran, mens lande som Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet og USA leverer våben til de syriske oprørere.

I juli 2013 havde den syriske regering kontrol med cirka 30-40% af landets areal og 60% af den syriske befolkning.^[49] Ifølge FN passerede dødstallet 100.000 i juni 2013 og nåede 120.000 i september 2013.^[50][51] Den 22. august 2014 passerede dødstallet 191.369.^[52] Derudover er titusindvis af demonstranter, studerende, liberale aktivister og menneskerettighedsforkæmpere blevet fængslet, og der er flere rapporter, der beskriver systematisk tortur i de syriske statsfængsler.^[53][54][55]

Efter en længere periode med stilstand i krigen gennemførte oprørsstyrker i december 2024 en lynoffensiv med de syriske regeringstropper. Regimets primære allierede, Rusland og Iran, var på daværende tidspunkt svækket grundet Ruslands engagement i Ukraine og Irans svækkelse som følge af Hizbollahs problemer i Libanon. Offensiven drev regeringstropperne tilbage, og omkring den 7. december 2024 indtog oprørsstyrkerne Damaskus og præsident Al-Assad forlod landet. Den 8. december 2024 oplyste Syriens udenrigsministerium, at der var skrevet en ny side i landets historie, da Al-Assad var flygtet.^[56]

1. ^ Saeed Kamali Dehghan (28. maj 2012). "Syrian army being aided by Iranian forces". The Guardian.
2. ^ Lisa Daftari (28. august 2012). "Iranian general admits 'fighting every aspect of a war' in defending Syria's Assad". FoxNews.com.
3. ^ Dexter Filkins (30. september 2013). "The Shadow Commander". The New Yorker.
4. ^ Ruth Sherlock (21. februar 2014). "Iran boosts support to Syria". The Daily Telegraph.
5. ^ Simon Kruse (30. september 2015). "Rusland åbner ny front i Syrien". Berlingske.
6. ^ "Military cooperation with Egypt: 200 experts and officers in Syria". Al-Akhbar.com. 8. december 2016.
7. ^ "Egypt's Sisi expresses support for Syria's military". Al-Jazeera. 23. november 2016.
8. ^ Jim Lemuel Wilson (25. oktober 2016). "Belarus, Russia maintaining successful military cooperation". Geopolmonitor. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 16. december 2016.
9. ^ Julian Ryall (6. juni 2013). "Syria: North Korean military 'advising Assad regime'". The Daily Telegraph.
10. ^ Julian Ryall (3. juli 2012). "North Korea violating sanctions, according to UN report". The Daily Telegraph.
11. ^ MICHAEL KELLEY (6. marts 2013). "It Looks Like Iraq Has Joined Assad's Side In The Syrian War". Business Insider. Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 24. august 2014.
12. ^ MARIANNA PARRAGA AND EMMA FARGE (16. februar 2012). "Exclusive: Venezuela ships fuel to war-torn Syria: traders". Reuters. Arkiveret fra originalen 26. november 2014. Hentet 24. august 2014.
13. ^ Marianna Parraga (6. marts 2012). "Venezuela to ship more fuel to Syria as crackdown spreads". Trust.org. Arkiveret fra originalen 13. juli 2015. Hentet 24. august 2014.
14. ^ JAY SOLOMON And KEITH JOHNSON (9. juli 2012). "To Power Syria, Chávez Sends Diesel". Online.wsj.com.
15. ^ Oliver Holmes (26. april 2013). "Lebanon dragged in as Hezbollah joins Syria war". Reuters. Arkiveret fra originalen 20. august 2014. Hentet 24. august 2014.
16. ^ Mona Mahmood, and Martin Chulov (4. juni 2013). "Syrian war widens Sunni-Shia schism as foreign jihadis join fight for shrines". The Guardian.
17. ^ Syrian rebels clash with army, Palestinian fighters, www.chinadaily.com.cn, 2012-10-31
18. ^ Mateen Haider (24. december 2015). "Syrian crisis: Pakistan against any attempt to topple Bashar al-Assad". Dawn.
19. ^ Erin Banco (14. marts 2015). "Four Years Later, The Free Syrian Army Has Collapsed". International Business Times.
20. ^ Mowaffaq Safadi (16. december 2015). "Don't rely on Syria's 'moderate' fighting force. It doesn't exist". The Guardian.
21. ^ Michael Pizzi (2. oktober 2014). "Question for Obama's Syria plan: Who are the moderate rebels?". Al-Jazeera.
22. ^ Edwin Mora (17. marts 2015). "Moderate Syrian Rebel Factions Disbanded, Joined Jihadist Groups". Breitbart.
23. ^ "Syrian Rebels Plot Their Next Moves: A TIME Exclusive". TIME. 11. februar 2012. Arkiveret fra originalen 5. december 2012. Hentet 16. juli 2012.
24. ^ "Russian, EU leaders to take up Syria issue as U.N. considers options". Edition.cnn.com. Hentet 2012-07-08.
25. ^ Islamists forge Syria's biggest rebel alliance, The Daily Star, Nov. 22, 2013
26. ^ Jeffrey White (28. april 2014). "Rebels Worth Supporting: Syria's Harakat Hazm". Washington Institute.
27. ^ Reading Between the Lines: Syria's Shifting Dynamics or More of the Same?, The Huffington Post
28. ^ Erdogan: Turkish forces are in Syria to end Assad's rule
29. ^ Declaration Of War? Erdogan Says Turkish Forces Are In Syria To End Assad's Rule
30. ^ Ruth Sherlock (25. november 2011). "Libya's new rulers offer weapons to Syrian rebels". The Daily Telegraph.
31. ^ ^{a b} Schmitt, Eric (21. juni 2012). "C.I.A. Said to Aid in Steering Arms to Syrian Opposition". The New York Times. Hentet 4. juli 2012.
32. ^ ^{a b} Justin Vela (2012-06-13). "Exclusive: Arab states arm rebels as UN talks of Syrian civil war". Independent.co.uk. Hentet 2012-07-08.
33. ^ Ernesto Londoño and Greg Miller (11. september 2013). "CIA begins weapons delivery to Syrian rebels". The Washington Post.
34. ^ En ikke-sak for mediene? Norske spesialstyrker opererte inne i Syria fra mai 2017 til februar 2018. 2018-09-12. Dagsavisen
35. ^ Iraq says al-Qaida fighters flowing into Syria (Webside ikke længere tilgængelig)
36. ^ ^{a b} Clinton knew Saudi Arabia, Qatar provide ‘clandestine’ support to ISIS – WikiLeaks
37. ^ ^{a b} Congrats!
38. ^ Governments of Saudi Arabia and Qatar have been funding ISIS
39. ^ "Qatar supports Isis in Yemen". Arkiveret fra originalen 28. december 2016. Hentet 28. december 2016.
40. ^ "Syria Military Strength". Globalfirepower.com. Hentet 2012-07-08.
41. ^ Holliday, Joseph (21. juni 2012), Syria's Maturing Insurgency (PDF), Middle East Security Report 5, Institute for the Study of War, s. 7, hentet 9. juli 2012
42. ^ Syrians in Ontario give rebels reinforcements from afar
43. ^ NGO: Islamic State has 50,000 members in Syria Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine, now.mmedia.me, 19/08/2014]
44. ^ Martin Chulov (23. januar 2014). "'Systematiske drab i Syrien er kun toppen af isbjerget'". Dagbladet Information.
45. ^ Antal døde i syrisk borgerkrig overstiger 162.000, TV 2 Nyhederne, 19. maj 2014
46. ^ Tobias Havmand (maj 2013). "Borgerkrigen i Syrien". Faktalink.
47. ^ RASMUS RAUN WESTH (14. september 2012). "Tidslinje: Borgerkrigen i Syrien". Politiken.
48. ^ KONFLIKTEN I SYRIEN, DR, hentet 02-02-2014
49. ^ Hubbard, Ben (17. juli 2013). "Momentum Shifts in Syria, Bolstering Assad's Position". The New York Times. Hentet 10. august 2013.
50. ^ "More than 2,000 killed in Syria since Ramadan began". Timesofoman.com. 2013-07-25. Arkiveret fra originalen 4. september 2013. Hentet 2013-08-27.
51. ^ "France urges action on Syria, says 120,000 dead". Alliance News. 25. september 2013. Hentet 21. oktober 2013.
52. ^ FN: Flere end 190.000 dræbt i Syrien, DR, 22. august 2014
53. ^ Salloum, Raniah (2013-10-10). "Spiegel,October 10, 2013". Spiegel. Hentet 2014-05-21.
54. ^ "Syria torture archipelago".
55. ^ thedailybeast 7 July 2014
56. ^ Bashar al-Assad reported to have fled Syria as rebels say they have captured Damascus, The Guardian, 8. december 2024