Brusk Herred | |
---|---|
Amt | Vejle Amt |
J.P. Trap Kongeriget Danmark | Brusk Herred |
Digdag | 136202 |
Kort | |
Brusk Herred er herred i Vejle Amt. I Kong Valdemars Jordebog hed det Almundæhæreth, og i middelalderen hørte det under Almindsyssel, og hed oprindelig Almind Herred. Senere kom det under Koldinghus Len, og fra 1660 Koldinghus Amt, indtil det i 1793 kom under det da dannede Vejle Amt. I herredet ligger købstaden Kolding, og området ligger i dag i Vejle, Kolding og Fredericia Kommuner.
Brusk Herred grænser mod nordvest til Jerlev Herred, mod nordøst til Holmans Herred og mod øst Elbo Herred, fra hvilket det skilles ved Spangå; mod syd grænser det til Kolding Fjord samt mod syd og sydvest til Ribe Amt (Andst Herred), hvor grænsen dannes af Kolding Å og Vester-Nebel Å.
I herredet ligger købstaden Kolding og følgende sogne:
I 1876 blev 7 sogne (Harte, Bramdrup, Vester Nebel, Øster Starup, Almind, Viuf og Eltang) udskilt fra Brusk Herred og dannede i verdslig henseende sammen med Nørre Tyrstrup Herred det da nyoprettede Kolding Herred. I gejstlig henseende var det oprindelige Brusk Herred uændret og udgjorde sammen med Nørre Tyrstrup Herred et provsti.[1][2]