Burnin Red Ivanhoe | |
---|---|
Oprindelse | København, Danmark |
Genre | Jazz fusion |
Aktive år | 1967-1974, 1980, 1998-idag |
Associeret med | Secret Oyster, Birds of Beauty, The Contemporary Jazz Quintet, Cadentia Nova Danica, Secret Oyster, Starfuckers |
Medlemmer | Karsten Vogel Kim Menzer Ole Fick Assi Roar Kasper Langkjær |
Tidligere medlemmer | Steen Claësson Steen Lange Bo Thrige Andersen Jess Stæhr Jon Bruland Michael Friis Louis Winding Klaus Menzer Janne Eilskov |
Eksterne henvisninger | |
Burnin Red Ivanhoes hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Burnin Red Ivanhoe er et dansk jazz-rockband, og var et af Danmarks førende jazz-rock-grupper. Bandet blev dannet i København af komponisten Karsten Vogel i april 1967. Samtidens unge jazzmusikere som Burnin’ Red Ivanhoe blev tiltrukket af den nye musik omkring dem, og omvendt var den nye musik inspireret af jazz musikerenes improviserende tilgang. Vogel ønskede at skabe en fusion mellem avantgardejazz og tidens hårde rock, hvilket bl.a. skyldtes Vogels fascination af den amerikanske saxofonist Charlie Parker samt det populære rockband The Who. Musikken består af melodiøse sange, komplekse instrumentale kompositioner som ofte var en energisk kombination af improviserede forløb og markant rytme.[1] Deres udgivelser blev mellem 1969 og 1974 udgivet på Sonet og disse udgivelser regnes for deres mest essentielle.[2]
Burnin Red Ivanhoe har indspillet musikken til filmen Er I bange? af Henning Carlsen fra 1971, og til dokumentarfilmen Kaláliuvit? (Er du grønlænder?) af Jørgen Roos fra 1970.[3]