C.F. Tietgen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. marts 1829 Odense, Danmark |
Død | 19. oktober 1901 (72 år) København, Danmark |
Gravsted | Lyngby Gamle Kirkegård |
Ægtefælle | Laura Charlotte Tietgen (1855-1901) |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Grosserer-Societetet (fra 1855), Kungliga Vetenskapsakademien |
Beskæftigelse | Iværksætter, financier, industrialist |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Dannebrogordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carl Frederik Tietgen (født 19. marts 1829 i Odense, død 19. oktober 1901 i København[1]) var en dansk bank- og industrimand, der opnåede titel af gehejmekonferensråd. Tietgen var ikke blot den ledende erhvervsmand i 1800-tallet, hvor han stod bag et utal af nye virksomheder, men hans energiske ledelse debatteres endnu i dag, hvor mange af hans selskaber desuden stadig eksisterer i bedste velgående. C.F. Tietgen var en af den danske industrielle revolutions store drivkræfter. Med udgangspunkt i Privatbanken var han med til at stifte en række af sin tids førende danske industrivirksomheder og institutioner, se listen nedenfor.
Han var en from kristen og stod også for færdiggørelsen af Marmorkirken, der officielt hedder Frederiks Kirke, der endelig stod færdig i 1894, 145 år efter at opførelsen var påbegyndt i 1749. Det var også Tietgen, der bekostede opførelsen af Taarbæk Kirke i Kongens Lyngby Sogn. Denne kirke blev indviet i 1864.