Carl af Hessen | |
---|---|
Landgreve af Hessen | |
Ægtefælle | Prinsesse Louise af Danmark (g. 1766) |
Børn | |
Hus | Huset Hessen |
Far | Frederik 2., Landgreve af Hessen-Kassel |
Mor | Prinsesse Marie af Storbritannien |
Født | 19. december 1744 Kassel, Hessen-Kassel, Tysk-romerske rige |
Død | 17. august 1836 (91 år) Louisenlund, Hertugdømmet Slesvig |
Hvilested | Slesvig Domkirke |
Ridder af Elefantordenen 1766 |
Carl, landgreve af Hessen-Kassel, i Danmark kendt som Carl af Hessen og i Norge som Karl av Hessen (19. december 1744 – 17. august 1836) var titulær landgreve af Hessen-Kassel. Han blev dansk general og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Carl blev aldrig regerende landgreve, men han fik titlen Landgraf von Hessen-Kassel den 25. januar 1805.
Han var yngre søn af landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel og hustru Marie af Storbritannien. Den danske dronning Louise var hans moster. Carls far forlod sin familie i 1747 og konverterede til katolicismen i 1749. I 1756 flyttede Marie med sine sønner til Danmark, hvor Carl voksede op ved hoffet i København sammen med sine to brødre, Vilhelm og Frederik, og hvor Carl i 1764 blev gift med sin kusine Prinsesse Louise af Danmark. Carl gjorde militær karriere i Danmark og var statholder og kommanderende general i hertugdømmerne Slesvig og Holsten fra 1768 til 1836.
Han blev svigerfar til den danske regent, kronprins Frederik (den senere Frederik VI), der giftede sig med Carls datter Marie Sophie Frederikke. Han forsøgte flere gange med begrænset held at gøre sin indflydelse gældende over for den danske kronprins, som regerede i sin faders, Christian VII's, sted.
I størstedelen af sit liv boede Carl med sin familie på Gottorp Slot. Sommerresidensen var herregården Louisenlund ved Slien og Arresødal ved Frederiksværk. Prins Carl var en fremtrædende frimurer.