Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet. I senere kulturer har ordet skiftet betydning, og i moderne tid betyder ordet kaos snarere uorden eller tilfældighed. Indenfor religionsvidenskaben bruges chaos eller kaos som fagudtryk for en uordnet mytologisk prætilstand, der gik forud for skabelsen af det nuværende ordnede univers. [1]