Charlotte Amalie af Hessen-Kassel | |
---|---|
Dronning af Danmark og Norge | |
Periode | 9. februar 1670 – 25. august 1699 |
Forgænger | Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg |
Efterfølger | Louise af Mecklenburg-Güstrow |
Ægtefælle | Christian 5. af Danmark (g. 1667) |
Børn | |
Hus | Huset Hessen |
Far | Vilhelm 6. af Hessen-Kassel |
Mor | Hedvig Sophie af Brandenburg |
Født | 27. april 1650 Kassel, Hessen |
Død | 27. marts 1714 (63 år) Charlottenborg, København |
Hvilested | Roskilde Domkirke |
Religion | Calvinist |
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (27. april 1650 – 27. marts 1714[1]) var dronning af Danmark og Norge fra 1670 til 1699. Hun var datter af landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel og gift med Christian 5.
Hun var calvinist og fik sammen med de danske gesandter i Versailles gennemtrumfet løsladelsen af protestantiske fanger, tilbagelevering af deres formuer og familiesammenføring i Danmark. Hun var gennem korrespondancer og personlige møder utrættelig i at forsvare sine trosfæller i og uden for Frankrig, selv om Frankrig og Danmark havde en forsvarsalliance i en del af hendes regeringstid.
Da en engelsk-hollandsk-svensk flåde og fra landsiden af Karl XII (der var gået i land ved Humlebæk med en hær) i året 1700 og truede København, viste hun stort personligt mod i forsvaret af byen.
Charlotte Amalie blev en meget velhavende dronning. Det var under hendes påvirkning at en række fabriksanlæg blev igangsatte, og ligeledes stod hun for en omfattende godsdrift.
Byen Charlotte Amalie på Sankt Thomas (Dansk Vestindien) har navn efter hende.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet GravstedCA