Christian Bale | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Christian Charles Philip Bale |
Født | Christian Charles Philip Bale 30. januar 1974 (50 år) Haverfordwest, Pembrokeshire, Wales |
Nationalitet | Storbritannien USA |
Bopæl | Santa Monica |
Forældre | David Bale (1941-2003) |
Ægtefælle | Sibi Blazic (2000-) |
Børn | Emmeline 27. marts 2005 (19 år) |
Uddannelsessted | Bournemouth School |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, stemmeskuespiller, filmproducent, skuespiller, karakterskuespiller |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste mandlige hovedrolle (2014, 22. januar 2019) Oscar for bedste mandlige birolle (2011, 2016) European Film Award – Jameson People's Choice Award – Bedste skuespiller (2005) |
Udmærkelser | Oscar for bedste mandlige birolle (2011) Broadcast Film Critics Association Award for Best Actor in a Comedy (17. januar 2016) Sitgesfestivalens pris for bedste skuespiller (2004) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Christian Charles Philip Bale (født 30. januar 1974) er en Screen Actors Guild Award-nomineret, Saturn Award-vindende walisisk-født britisk skuespiller[1][2], som har flere storfilm bag sig inklusiv Solens rige, American Psycho, Equilibrium, The Machinist, Batman Begins og The Dark Knight. Bale er kendt for sin evne til at ændre accent og lynhurtigt være i stand til at enten at tabe sig eller tage på (dette ses især i The Machinist, Batman Begins og Rescue Dawn). Før han fik succes med at spille Batman, medvirkede han mest i independent-film.
Bale blev først kendt, da han som 13-årig spillede hovedrollen i Steven Spielbergs Solens rige, hvor han spiller en britisk dreng, som bliver væk fra sine forældre og efterfølgende havner i en japansk fangelejr under 2. verdenskrig. Bale har gennem årene opnået kultstatus. 10-års-jubilæumsbladet fra Entertainment Weekly valgte ham som en af Top 8 Most Powerful Cult Figures of the Past Decade ("Top 8 over det seneste årtis mest magtfulde kultfigurer") og skrev om hans kultstatus på internettet.[3] I en afstemning blandt IMDb-brugere i 2007 blev han kåret som deres favoritskuespiller under 40.[4]