Cityringen | |
---|---|
Overblik | |
Type | Minimetro |
System | Københavns Metro |
Lokalitet | København, Frederiksberg |
Antal stationer | 17 |
Antal linjer | 2 |
Drift | |
Ejer(e) | Metroselskabet |
Operatør(er) | Ansaldo STS |
Rullende materiel | AnsaldoBredas førerløse metrotogsæt |
Teknisk | |
Strækningslængde | 15,5 km |
Antal spor | 2 |
Sporvidde | 1.435 mm |
Elektrificering | Tredjeskinne 750V DC |
Strækningshastighed | 90 km/t |
Cityringen er fjerde etape af Københavns Metro. Metrolinje M3 kører på Cityringen. M3 deler noget af Cityringens strækning og stationer med metrolinje M4. Anlægsloven blev vedtaget den 1. juni 2007, på baggrund af en aftale mellem regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fra december 2005 samt et politisk forlig mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokraterne, som senere er blevet tiltrådt af SF. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 2009. Dronning Margrethe II indviede søndag den 29. september 2019 Cityringen, og linjen kunne samme dag benyttes af offentligheden.[1][2]
Cityringen forbinder bl.a. Københavns Hovedbanegård og Rådhuspladsen og forbindes med den nuværende metro på Kongens Nytorv Station og Frederiksberg Station.
Hele cityringen er etableret i tunnel, i modsætning til etape 1 og 2 som også har overjordiske strækninger, og etape 3 som består af både tunnel, overgrundsbane og bane i terrænniveau. Sammenlignet med de oprindelige stationer, er der flere elevatorer på Cityringen.
Cityringen er 15,5 kilometer lang underjordisk tunnelbane, som forbinder København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Metrolinje har 17 underjordiske stationer, der er placeret i ned til 35 meters dybde. Den samlede pris for Metrocityringen er 21,3 milliarder kroner. Metroselskabet hævder, at anlæggelsen af Cityringen er det største anlægsprojekt i Hovedstaden, siden Christian 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet.[3]