Colony Collapse Disorder, forkortet til CCD, er en uforklarlig sygdom, der rammer bikolonier. Betegnelsen refererer til nedgangen af honningbier i bistaderne. Bierne forsvinder fra deres bistader og vender ikke tilbage. Sygdommen startede i USA, hvor der mellem 1971 og 2007 skete en halvering af bestanden af honningbier. Siden har sygdommen bredt sig over store dele af verden, angiveligt også Danmark, hvor antallet af bistader i perioden 1950 til 2007 er faldet med mindst 40%. Man kender endnu ikke årsagen eller årsagerne til sammenbruddet, der antagelig er en kombination af mange faktorer.[1] I USA er sammenbruddet kaldt den store bidød..[2] På dansk bruges også betegnelsen pludselig bidød. [3] Det udbredte sammenbrud af bikolonier bør tages alvorligt i en større sammenhæng, da bier er essentielle for vores fødevareproduktionen – uden bier, ingen bestøvning og uden bestøvning, ingen høst.[4]