D'Hondts metode

D'Hondts metode er en metode til at fordele mandater ved valg. Metoden er opkaldt efter den belgiske jurist Victor D'Hondt. Hans metode minder om Sainte-Laguës metode, men bruger andre divisorer. Den D'Hondtske metode har en tendens til at favorisere større partier.[1][2] F.eks. kan det største parti få absolut flertal med under halvdelen af stemmerne, som det nogen gange sker ved danske kommunalvalg som i Frederiksberg (Det Konservative Folkeparti) og Horsens (Socialdemokratiet) i 2005.[3]

Denne metode benyttes bl.a. i store dele af Europa og i mindre dele af Sydamerika.[kilde mangler] I Afrika bruges den i Mozambique. I Danmark bruges D'Hondts metode ved kommunalvalg og Europa-Parlamentsvalg, samt indtil 1953 og igen efter 2007 ved fordelingen af kredsmandater ved Folketingsvalg.[4]

  1. ^ Pukelsheim, Friedrich (2007). "Seat bias formulas in proportional representation systems" (PDF). 4th ecpr General Conference. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. februar 2009. Hentet 15. september 2008.
  2. ^ Kaare R. Skou (2007). Dansk Politik A – Å (2 udgave). Lindhardt og Ringhof. d'Hondts fordelingsmetode.
  3. ^ Kaare R. Skou (2007). Dansk Politik A – Å (2 udgave). Lindhardt og Ringhof. kvotavalgmetode.
  4. ^ Kaare R. Skou (2007). Dansk Politik A – Å (2 udgave). Lindhardt og Ringhof. forholdstalvalg.

D'Hondts metode

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne