Daells Varehus – i folkemunde kaldet Dalle Valle – var et stormagasin, der fra 1912-1999 lå i Nørregade i Indre By i København, og fra januar 1985 til 31. august 1993 også i Ryesgade 18-20 i Århus Centrum. Pga. svigtende salg besluttede ejerne at lukke firmaet uden konkurs og holdt åbent i Nørregade sidste gang onsdag den 31. marts 1999. Bygningen i København rummer herefter både Boulebar og Hotel Sankt Petri, der har indgang i Krystalgade.