Danske Bank | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab NASDAQ OMX: DANSKE |
Brancher | Finanssektor, finansiel service |
Grundlagt | 5. oktober 1871 |
Hovedsæde | København, Danmark |
Produkter | Realkreditlån, pension, bank |
Regnskab | |
Omsætning | DKK 41 mia. (2022) |
Resultat | DKK 15,1 mia. (2019)[1] |
Aktiver | DKK 4 billioner (2022) |
Organisation | |
Antal ansatte | 21.022 (2022) |
Ejere | Cevian Capital BlackRock APMH Invest |
Datterselskaber | Danske Bank Norge Danica Pension Realkredit Danmark Danske Bank (Irland) Östgöta Enskilda Bank Danske Bank (Finland og Estland) Danske Bank (Nordirland) Danske Bank (Norge) |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 61126228 |
OpenCorporates | dk/61126228 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Danske Bank er Danmarks største bank og en betydelig finanskoncern. Banken betjener både privatkunder, små og store virksomheder samt institutionelle kunder. Bankens primære markeder omfatter Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor alle kundetyper serviceres. Derudover har banken kontorer og tilstedeværelse i Litauen og Nordirland. Danske Banks hovedsæde er beliggende i Postbyen i København på adressen Bernstorffsgade 40.
Udover bankaktiviteterne, som alle drives under navnet Danske Bank, består koncernen også af Realkredit Danmark, Danica Pension, Danske Capital, Nordania Leasing og Home. Derudover inkluderer koncernen Danske Forvaltning, en division af Danske Bank, som er Danmarks ældste godkendte forvaltningsafdeling.[2] Koncernen har i alt ca. 3,7 millioner kunder.[3]
I 2014 opnåede Danske Bank-koncernen et resultat på 3,8 mia. kr. efter skat.[4]