Decemberorkanen, også kendt som orkanen ‘Adam’, var en orkan, der ramte Danmark om aftenen d. 3. december 1999. Det er den hidtil værste orkan registreret i Danmark, hvor syv blev dræbt og 800 kvæstet.[1]
Bus-, tog- og flydriften blev indstillet, politiet frarådede al unødig udkørsel, og forsikringsbranchen opgjorde skaderne til 13 milliarder kroner.[2] I skovene væltede et voldsomt stort antal træer, og omkring 4 millioner kubikmeter træ gik tabt.[1]